Video : Tipsbladet
Superliga

Tøfting frifundet for vold

Stig Tøfting er blevet frifundet i byretten torsdag.

Stig Tøfting er blevet frifundet.

Det er kendelsen i Byretten i Kolding torsdag.

Stig Tøfting var anklaget for vold, men er blevet frifundet, fordi anklageren ikke var i stand til at løfte bevisbyrden.

"Tøffe" var blevet anklaget og sigtet for at have slået en mand i hovedet under en Thomas Helmig-koncert, men dommeren vurderede altså, at der ikke var grundlag for en straf, selv om anklagemyndigheden krævede 30 dages betinget fængsel.

Der var ikke tale om et kraftigt skub, lyder begrundelsen fra dommeren i forhold til frifindelsen.

Man har også lagt vægt på, at det første vidne kom med skiftende forklaringer omkring tildelingen af et slag.

At videomaterialet er forsvundet er også noget, der har haft betydning. Den dårlige kvalitet af de eksisterende billeder har også ført til en samlet vurdering af, at sagen skal ende med frifindelse.

Staten skal betale sagens omkostninger, lød det fra dommeren, der efterfølgende hævede retten.