18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby Boldklub - Randers FC

Efter tre hjemmekampe i nedrykningsspillet er Lyngby fortsat ubesejrede på Lyngby Stadion. Er der også point i vente mod Randers?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14:00
Spillested: Lyngby Stadion
Dommer: Michael Tykgaard
På TV: Canal 9

Holdnyt:
Lyngby Boldklub:
Efter nedrykningsspillets tre første hjemmekampe er David Nielsens mandskab fortsat ubesejrede hjemme på Lyngby Stadion. Det eneste problem er bare, at ingen af dem heller har kastet sejr af sig.

Senest tog Lyngby imod Vejle til en sand bundgyser, som endte noget uforløst med 1-1. Et resultat som ‘’De Kongeblå’’ umiddelbart kan være mest tilfredse med, og som isoleret set også er udmærket, da man på den måde holdt forspringet ned til netop Vejle.

Men en sejr ville bare have været så meget bedre, og i bagklogskabens lys skulle de nok have gået endnu hårdere efter sejrene i de hidtidige tre kampe nedrykningsspilskampe på Lyngby Stadion.

Lyngby har nemlig nu overstået de ‘nemmeste’ kampe i nedrykningsspillet med hjemmekampe mod OB, Hvidovre og Vejle, og skal i sæsonens sidste fem runder møde alle de tre andre nedrykningskandidater på udebane, mens de to sidste hjemmekampe er mod nedrykningspillets tophold Randers og Viborg.

David Nielsen og co. er nok nødt til at vinde minimum én kamp for at redde skærene i Superligaen, men lige nu er det svært at se hvem de skal besejre.

Magnus Riisgaard Jensen er ude resten af sæsonen, mens Parfait Bizoza, Rezan Corlu, Lauge Sandgrav og Gustav Mortensen heller ikke er udtaget. Eneste ændring i dagens trup er Enock Otoo, der erstatter Nikolai Baden.

Randers FC:
Uforløst var det også, da Randers sidste søndag gæstede Viborg til topbrag i nedrykningsspillet. Opgøret mellem de to formstærke mandskab endte noget overraskende uden scoringer, selvom der var egentlig var godt med chancer i begge ender af banen.

0-0’eren ude mod Viborg var udmærket for Randers i hvad der på papiret var den sværeste kamp i nedrykningsspillet. Med det uafgjorte resultat holdte kronjyderne sig på Superligaens syvendeplads på bedre målscore end netop Viborg.

Rasmus Bertelsens mandskab har været stærke i nedrykningsspillets første fem kampe, hvor det især offensivt har set rigtig spændende ud med lynhurtige og uforudsigelige Fuseini og Coulibaly, som virker til at kunne skabe chancer efter behag.

Netop de to spillere udgjorde en stor mundfuld for Lyngby i seneste indbyrdes opgør, som bød på en voldsom 6-2 sejr til kronjyderne.

John Björkengren er tilbage fra karantæne, mens Tammer Bany, Noah Shamoun, Edgar Babayan, Mikkel M. Pedersen, Simen Nordli, Oliver Zandén og Laurits Raun Pedersen er ude med skader

Karantæner:
Lyngby Boldklub: Ingen
Randers FC: Ingen

Bud på startopstillinger:
Lyngby Boldklub (3-5-2): Storch - Gregor, Bjelland, Lissens - Storm, Rømer, Winther, Magnusson, Finnsson - Gudjohnsen, Gytkjær

Randers FC (4-4-2): Carlgren - Kallesøe, Dammers, Høegh, Olsen - Coulibaly, Enggård, Björkengren, Agyiri - Fuseini, Odey

Dom:
Randers bankede Lyngby med hele 6-2 i nedrykningspillets første runde, og kunne ret beset have scoret endnu flere mål ved den lejlighed.

Gæsterne har noget fart og flair i offensiven, som Lyngbys lidt tungere defensivspillere igen kan få svært ved at håndtere, og derfor har jeg også svært ved at se hjemmeholdet holde nullet.

Hvis jeg får ret i den antagelse skal Lyngby selv frem at satse på et eller andet tidspunkt, og det fordrer godt for underholdningen søndag eftermiddag.

Randers vinder igen, denne gang med mere beskedne cifre. 3-1 til ‘’Hestene’’.

Spilforslag:
Over 2.5 mål til odds 1.96 ved NordicBet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.