Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby IF med tre ændringer til FCM-brag

Jesper Sørensen skifter på pladser til kampen mod FC Midtjylland. Se startopstillingerne her.

Der er voldsomt vigtige point på spil for FC Midtjylland og Brøndby IF, når holdene mødes søndag aften.

Vinder "ulvene", vil der kun være ét point mellem holdene i tabellen. Vinder Brøndby derimod, vil Vestegnsklubben have hele syv point ned til FC Midtjylland. 

Der er kampstart klokken 18.00, og startopstillingerne er netop tikket ind. 

Til kampen har FC Midtjylland flere ændringer i forhold til nederlaget til Silkeborg IF tidligere på ugen. Juninho og Joel Andersson erstattes således af Charles og Paulinho. 

Hos Brøndby IF er der tre ændringer: Ohi Omoijuanfo, Nicolai Vallys og Mathias Greve er tilbage i startopstillingen på bekostning af henholdsvis Filip Bundgaard, Noah Nartey og Josip Radosevic. 

Her er startopstillingerne:

FC Midtjylland (4-4-2):  Jonas Lössl - Henrik Dalsgaard, Sverrir Ingason, Mads Bech Sørensen, Paulinho - Oliver Sørensen, Emiliano Martinez, Charles, Dario Osorio - Franculino, Cho Gue-sung

Brøndby IF (4-3-2-1): Patrick Pentz - Jordi Vanlerberghe, Kevin Tshiembe, Jacob Rasmussen - Sean Klaiber, Mathias Greve, Daniel Wass, Marko Divkovic - Yuito Suzuki, Nicolai Vallys - Ohi Omoijuanfo