Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite slår fast: Ingen EM-hovedpine

Samtidig slår han fast, at han ikke tænker på transfervinduet nu.

Når EM begynder er sæsonen i den næstbedste spanske række endnu ikke helt overstået. Det er nemlig der, de spiller deres playoff-kampe om oprykning til La Liga. Det er noget, som Martin Braithwaite kan blive indbladet i, da han vil gå glip af det ene.

Men det er dog ikke noget, som går ham så meget på. Det slår han fast ved et pressemøde, skriver den catalanske sportsavis Sport.

- De ting eksisterer ikke i mit hoved, vi vil rykke direkte op, ikke andet, fastslår han.

Det store EM-dilemma kan man læse mere om her.

Det står desuden klart for ham, hvordan holdet står inden de sidste fire kampe af grundspillet, hvor de lige nu er seks point efter den andenplads, som vil give dem en direkte oprykning.

- Jeg er en meget positiv person. Der er fire kampe tilbage, og der kan ske mange ting. Vi er i en meget vigtig fase, og jeg ser holdet meget godt ud. Vi er på vores højeste niveau lige nu, det er sådan, jeg ser det, fortæller Braithwaite.

Endelig er det også kommet frem, at der er to klausuler i danskerens kontrakt, som hedder, at hvis de rykker op, så kan andre klubber hente ham gratis, mens han vil koste 4,5 millioner kroner, hvis oprykningen kikser.

Selv tager han dog alt om en transfer på sin helt egen måde.

- Hvornår starter transfervinduet? Før det tænker jeg kun på de fire kampe, vi har. Vi er klar. Jeg er altid fokuseret på nuet. Hver dag når jeg vågner op, visualiserer jeg at fejre som mestre mod Cartagena, siger han og fortsætter:

- Jeg tænker ikke engang på at blive nummer to, lyder det fra den danske bomber.

I denne sæson har Braithwaite scoret 20 mål for Espanyol, som gør ham til foreløbig topscorer i den næstbedste spanske række.