Matt O'Riley har tur i den.
Den danske landsholdsspiller brager derudaf i skotsk fodbold, og i dag, lørdag, var han igen i spillehumør.
Celtic-stjernen leverede nemlig både et mål og et oplæg i topkampen mod Hearts, hvor de grøn- og hvidblusede vandt med 3-0.
Og O'Rileys form er ikke gået nogens næse forbi i den skotske presse, hvor han stor ros efter dagens opgør.
- Det var Matt O'Riley-showet, hvor playmakeren krydrede sin sublime assist med et mål i slutningen af kampen. Celtic spillede flydende, og OøRiley lignede helt og aldeles en spiller, der er værd over 200 millioner kroner, skriver den skotske avis Daily Record efter kampen.
Også i The Herald er der pæne ord om O'Rileys præstation.
- Når Brendan Rodgers kan spille med sine foretrukne tre midtbanespillere i form af Callum McGregor, Hatate og mageløse O'Riley, kan man virkelig se en tydelig forskel på mandskabet, skriver den skotske avis.
O'Riley kom til Celtic i januar 2022.
Han har sidenhen spillet 116 kampe for klubben, hvor det er blevet til 22 mål og 32 oplæg - i indeværende sæson er han noteret for 15 mål og 17 oplæg i 45 kampe.
Efter kampen ligger Celtic på førstepladsen i Scottish Premiership med seks point ned til nærmeste forfølger i form af rivalerne fra Glasgow Rangers.